Geeti Amiri

Foredragsholder, forfatter, debattør og vinder af Hørups Debatpris i 2020

Foredrag

Glansbilleder

I sit foredrag Glansbilleder deler Geeti Amiri blandt andet sin rørende beretning om flugten fra Afghanistan, sin splittelse mellem dansk og afghansk kultur og sin barske opvækst med vold i hjemmet.

Ordstyrer, moderator og paneldebattør

Geeti Amiri er en markeret debattør og erfaren ordstyrer og moderator, der forstår at stille de rigtige spørgsmål og skabe overblik til dit arrangement.

Om Geeti Amiri

Debattør, forfatter og foredragsholder Geeti Amiri kom som barn til Danmark som flygtning sammen med sine forældre. På bunden af København voksede hun op i en flygtningefamilie præget af vold efter farens død. Alligevel har Geeti formået at kæmpe sig ovenpå og bryde mønsteret. Hun deler sin barske livshistorie i sit foredrag og bog Glansbilleder.

Geeti er kendt for sine markante meninger og markerer sig i samfundsdebatten inden for emner som ligestilling, SystemDanmark og flygtningeproblematikken.
Hun deler også sine skarpe holdninger som fast blogger hos Ekstra Bladet og A4 arbejdsliv og har også tidligere gjort sig bemærket som radiovært på sit eget DR1 radioprogram “Geetisk råd”.

Glansbilleder

Af Geeti Amiri

I 2016 udgav Geeti Amiri selvbiografien Glansbilleder, hvor hun deler sin personlige, barske og rørende beretning om at være flygtning i Danmark. Bogen er anmelderrost og giver et hjertegribende indblik i Geetis opvækt - fra Afghanistan til Danmark - i en flygtningefamilie på kontanthjælp. Opvæksten i København var præget af vold i hjemmet, der medførte tvangsfjernelse.

Trods det var Geeti i stand til at se tingene i et større perspektiv, og hun beskriver i bogen, hvordan hun bryder ud af sit liv som afghansk kvinde og skaber sin egen tilværelse i Danmark. Bogen giver et unikt indblik i kulturmødet og Geetis splittelse mellem dansk og afghansk kultur. Hun fortæller også om kampen for frihed som ung kvinde med minoritetsbaggrund.


Geeti Amiri var dybt engageret og modig i sin beskrivelse af sit liv og hendes egen rolle i kulturkampene dansk etnisk og indenfor de etniske miljøer. Anbefales varmt.

Benny Wielandt

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening

Kontakt & booking

Har du et spørgsmål, eller ønsker du at booke et foredrag med Geeti Amiri?
Så er du velkommen til at udfylde formularen til højre.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.